Borgerforeningen har indrettet et Info-rum ved rutebilstationen. Det er døgnåbent hele året. I Info-rummet findes et stort udvalg af brochurer med relation til Sønderho samt plancher, der fortæller om de meget forskelligartede oplevelser, man kan få her i byen og i naturen omkring den.
I Info-rummet kan man bl.a. hente et udførligt byvandringskort og de nyeste tidevandstabeller, og på det store bykort kan man orientere sig og se henvisninger til de lokale handlende og erhvervsdrivende.